Hasegawa koi

Startside
Op

 

Hasegawa laver nogle pragtfulde kohakuer og jeg havde et ganske bestemt ønske om at her skulle jeg have en kohaku han til samlingen.

Mange ryster på hovedet , hvorfor nu lige en han der er jo mere fylde i hunnerne, men her kan vi godt lide de mere strømlinede modeller , så en han måtte det være.

Hasagava har en perle inden i byen, et lille drivhus, samt en pragtfuld havedam, og samt beton damme omme bagved. Helt klart en oplevelse at se dammen i haven, desværre kniber det med klart vand, så det er ekstremt svært at se hvad der gemmer sig.Alle damme er helt klart overfyldt, men koierne ser ud til at have det rigtig godt.

Hasagawa får besked på at jeg er interesseret i en kohaku han helst 3 step , snakken går frem og tilbage, og jeg får at vide at så vil der ikke være mange at vælge imellem da hanner i denne størrelse normalt vil være solgt. Hasagawa finder dog den 3 step jeg ønsker mig

 

Da vores Agent havde forhandlet pris med Hasagawa , smilede han over hele hovedet og så skulle vi fotograferes. Da jeg nu havde fået min koi var det tid for de andre at gå igang.

Der gik rigtig mange fine i dammen omme i haven , men noget af en opgave for vores opkøbere at finde den rette koi, uklart vand samt alt for mange koi, gjorde opgaven endnu mere vanskelig, men for et par trænede fyre som Lars og Gert, gled det hurtig, ca. 25 minutter sener var Lars færdig med at svinge ketsjeren og han kunne iagttage og sortere de koi han havde fanget i et mindre kar.

Jeg var klar til at knipse med kameraet hvis Lars skulle få overbalance, men han klarede det fint .

På begge ovenstående billeder fornemmer man det lidt uklare vand, I japan ser man heller ikke små sten langs kanterne, nix du  alle sten er så store at det ikke er menneske mulig at lægge dem på plads uden maskinkraft af en eller anden art. ikke det små pjat vi i de fleste tilfælde ser herhjemme langs damkanterne.

Da vi alle var færdige skulle der fotograferes endnu engang og Hasagawa's stolthed, barnebarnet skulle da også med på billedet.

En stor tak til Hasegawa, der ingen tvivl om at skal jeg nogensinde til Japan igen, så står Hasegawa på min liste.

Hasegawa's koi blodliner for kohaku:

Tomoin giver en gullig beni (rød)  og  Manzo giver en meget intens Beni ( rød)

I dag er Hasagawa kohaku en komination af disse 2 liner.

Blodline for sanke :

Torazo 

Hvem har hentet nyt blod fra Hasegawa ? det har bla. Danichi og Sakai fra Hiroshima

Og der er ikke noget at sige til det, gennemsnittet af de koier du ser hos Hasegawa ligger langt over hvad du ser andre steder, og stadig skal du være klar over, at showwinner, dem får du hverken for 1,3 eller 8000 kr, så skal du op og lægge mindst 50.000 kr på bordet, nej det var ikke en skrivefejl og det virkelig mit fulde alvor, går du og bilder dig selv ind at du har en showwinner, så tage lige en tur til Japan og se hvordan de skal se ud.

Ingen tvivl om at min Kohaku fra Hasegawa er den smukkeste koi jeg købte i Japan og også den dyreste og nej du får ikke at vide hvad jeg gav. Måske han kan vinde et show i Danmark engang hvis jeg ville udstille ham, men at sammenligne ham med de store i Japan , der er der lang vej igen .Han er stadig en flot koi til pengene og jeg er ikke indstillet på at købe koi i 50.000 kr. klassen så længe der ikke er en officiel vaccine mod KHV. Forhåbenlig har vi en vaccine om nogle år.